- Eftertanker
Selvbiografisk blog-afsnit af Nicoline Kjærsgaard Møller
Skrevet år 2020
Depression. En 'usynlig' sygdom som alligevel er blandt de mest almindelige psykiske sygdomme. I foråret 2019 fik jeg stress og blev sidenhen diagnosticeret med moderat til svær depression. Min verden blev uigenkendelig og indhyllet i totalt mørke.
Jeg vil gerne understrege, at jeg på ingen måde er hverken læge eller psykolog. Denne blog-serie er udelukkende min rå, subjektive oplevelse med sygdommen. Formålet er at skabe forståelse for, hvordan sygdommen kan komme til udtryk og påvirke den syges liv samt selvfølgelig at dele min historie med andre, der har haft mørket inde på livet.
Velkommen til min Depressions-dagbog. Lad os sammen finde vej ud af mørket.
Et år senere
Det er en hed juli-dag. Jeg sidder hos min psykolog og ved egentlig ikke helt, hvad jeg vil snakke om. Sådan har det forholdt sig en del gange nu. Jeg stirrer rundt i lokalet, og mit flakkende blik ender på et abstrakt maleri af farverige huse og en mand, der sidder på gaden og spiller klaver. Manden ser glad og tilfreds ud. Han foretager sig tydeligvis noget, der giver ham værdi. Noget, der får ham til at føle sig fri.
Det har taget mig lang tid at komme hertil. I starten af mit sygdomsforløb vidste jeg slet ikke, hvad 'hertil' var. Nu ved jeg det. 'Hertil' er tiden, hvor jeg ikke længere føler, at jeg drukner. Tiden hvor jeg på egen hånd kan holde hovedet oven vande. Tiden hvor jeg ikke løber, men går i mit eget tempo... Og finder ro i det.
"Det er også helt okay at gå til psykolog, selvom man har det godt," siger min psykolog, "Man kan stadig lære meget om sig selv." Jeg nikker. Selvom at jeg er fuldstændigt depressions-fri, har jeg stadig et ønske om at forstå mig selv dybere som menneske. Derfor har jeg valgt at fortsætte med mine samtaler lidt endnu - dog med noget lavere frekvens.
Perfektionisme på godt og ondt
Jeg er perfektionist. Sådan er det bare. Det er et karaktertræk. Jeg har altid været utroligt detaljeorienteret med alt, hvad jeg har foretaget mig; især studie- og erhvervsmæssigt. Det er både min største styrke og - potentielt - min største hindring i livet. Man kan ikke ændre på, hvordan man er som menneske, men man har altid magten over, hvordan man vil gå til en opgave eller udfordring, hvad end den opstår i privatlivet, på studiet eller arbejdspladsen. Det er den absolut vigtigste lektie, jeg har lært og taget til mig.
Hvis en opgave er løst ved 80 procent, kan det være godt nok. Hvis ikke forudsætningerne er til det, bliver man nødt til at acceptere, at ikke alle opgaver kan løses på 100 procent. En almindelig arbejdsdag er cirka 7,5 timer lang. Alligevel kan det være svært at lægge arbejdet fra sig, når fyraften indtræffer. Måske du har en nærtstående deadline på en opgave. Måske du har mange opgaver på én gang og skal holde overblikket. Jeg tænker, at det især som perfektionist er en udfordring, når man sjældent bliver helt tilfreds med det, man laver, og kun mener, at det bedste er godt nok. Det er en farlig cocktail, hvis ikke man lærer sit 'hvordan' at kende.
Hvordan håndterer jeg at være perfektionist i en verden,
hvor vi har deadlines,
og hvor vi ofte skal løse mere end én opgave af gangen?
Perfektionisme er ikke kun et negativt karaktertræk. Det kan også være en fuldstændig fantastisk drivkraft, der afføder engagement og disciplin omkring en opgave samt fantastiske resultater. Det mærkede jeg især i mine skole- og studieår, hvor jeg var topmotiveret. Det handler virkelig bare om at mærke efter inde i sig selv, hvornår perfektionismen bliver til en besættelse, hvor man glemmer at give sig selv fri. Det var blandt andet det, der gik galt for mig.
Livet handler ikke kun om resultater. Det handler også om processen, og om at være i den. Det er trods alt den, der fylder mest.
Kunsten at rose sig selv
"Jeg elsker virkelig at være i praktik på Kattens Værn," forklarer jeg psykologen, "Jeg føler, at jeg har betydning for stedet."
"Ja? Hvordan betydning?"
Svaret summer jeg lidt over for mig selv. Lidt efter lidt kommer det til mig.
"Jamen, jeg er jo god til de opgaver, jeg har fået ansvaret for at løse. Jeg laver jo en masse SoMe- og kommunikationsopgaver. Jeg får lov til at skrive. Jeg tror endda, at personalet synes, at det er ret godt, det jeg skriver."
"Synes du selv, at du skriver godt?", spørger psykologen prøvende.
Og ja, det synes jeg faktisk, at jeg gør. Det er meget muligt, at jeg endnu ikke er så erfaren som skribent, men jeg vil mene, at jeg har et vist talent og håndværk. Jeg har potentiale.
Det er store ord for en perfektionist at sige om sig selv, og den indre selv-kritiker er stadig ikke helt forsvundet (men vældig reduceret!). Hvorfor er det mon egentligt så svært at rose sig selv? Hvorfor er det så vigtigt at få omverdenens anerkendelse? Det er ret interessante spørgsmål. For et år siden ville jeg på ingen måde kunne svare 'ja' til hendes spørgsmål.
Hvem er jeg så?
... Det var et af de spørgsmål, som jeg satte fokus på i 'Min rejse ud af mørket #1'. Ja, længere oppe skrev jeg jo, at jeg er perfektionist, og det er ikke løgn. Jeg har også været depressions-ramt. Men er det dét, jeg definerer mig som? Nej. Jeg er meget mere end det. Eksempelvis er jeg en spirende skribent og forfatter, der drømmer. Og måske endnu vigtigere; jeg tør tro på mine drømme.
Jeg minder mere og mere om klaver-manden på maleriet hos min psykolog. Mit liv har værdi, og jeg kan se det. Jeg bliver fri.
Del din oplevelse
Du kan læse videre i min Depressions-dagbog i ’Min rejse ud af mørket #3’. Tusind tak fordi du læste med.
Jeg håber selvfølgelig, at min blog-serie kan appellere til andre, der befinder sig i en situation lig min egen, og give inspiration til, hvordan man finder vej ud af sygdommen. Det er så meget nemmere at finde vej, hvis man holder hinanden i hånden. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre historier fra din depression-dagbog. Del din oplevelse i en kommentar.
Hvorfor tror du, at omverdenens anerkendelse har stor betydning for den enkelte?
Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv under dit sygdomsforløb?
#mentalthelbred #sundlivsstil #depression #stress #usynligsygdom #psykisksygdom #samtaleterapi #hjælphinanden #deldinhistorie #dagbog #depressionsdagbog #psykolog #forfatterliv #personligtræner #livskriser #kvartvejskrise #minrejseudafmørket #selvbiografi #blogserie #blogafsnit #eksistentialisme #indredæmoner #depressionsfri