Absurd horror-novelle af Nicoline Kjærsgaard Møller
Skrevet i 2019
Klik, klik, klik-klik.
Lyden af fingrenes febrilske dans henover tasterne på laptoppen fyldte det tyste værelse. Lyset fra skærmen oplyste hånden som projektører ned på en scene og henlagde omgivelserne i totalt, omsluttende mørke. En lille ballerina med fem små ben og rødlakerede negle. Kun hvis man så rigtig godt efter, kunne man ane kontorstolen og skrivebordet, computeren, det overfyldte askebæger, det væltede pilleglas. Og nedstrygeren. Regn slog sagte på ruden og bidrog med en engageret trommen til Højres ballet henover tastaturet. Chassé, pirouette, glissade. Yndefulde Højre. Hun havde altid haft drømmen om at danse. Eller spille klaver. Eller fingermale. Nu kunne hun gøre netop alt dét.
”Vi bryder os ikke om bordeaux,” skrev Højre igen og igen og igen. Linje for linje. Uden at bruge et eneste punktum.
”Du mener, VI FUCKING HADER BORDEAUX. LUDERFARVE. PISHAMRENDE KLAM LUDERFARVE,” brølede Venstre, Højres tvillingesøster, fra kontorstolen. Hun borede neglene hårdt ned i låret på Kvinde, så det efterlod mærker. Kvinde udbrød et gisp, men var ellers lammet fra al handling. Sad bare tungt tilbagelænet i kontorstolen med slappe lemmer – pånær venstre hånd, selvfølgelig. Højre arm hvilede dødt på skrivebordet. Nakken bøjet bagover i en unaturlig stilling, slap kæbe, munden vidt åben og øjnene rullende rundt i hulerne. En skummende tråd af savl fra mundvigen med de røde læber, der matchede neglene. Åndedrættet blot en rusten hvæsen.
Altid havde Kvinde tvunget den mørkerøde lak på hændernes negle. ”Det klæder jer”, havde hun sagt med det dér klisterede, kunstigt veltilfredse bordeaux smil på læberne. Faktisk var Højre og Venstres blotte eksistens koblet op på Kvindes ordrer. Alt skulle de gøre for Kvinde. Made Kvinde, vaske Kvinde, seksuelt tilfredsstille Kvinde, kommunikere for Kvinde, tørre røv på Kvinde. Som slavinder. Torturen tog overhånd, da Kvinde befalede, at Højre og Venstre skulle skodde cigaretter på hinanden. Nogle gange skulle de skære med barberblade lige dér, hvor hånden sidder fast. Andre gange kvæle hinanden med elastikker så stramme, at de blev helt bordeaux og følelsesløse.
Højre efterlod små våde aftryk af blod, hver gang hun chasséede henover laptoppen, der klikkede som et toneløst piano. ”Frigør mig, søster! Det er din tur,” brægede Venstre, mens hun utålmodigt i en bølgebevægelse trommede med fingrene på Kvindes lår. Først pege-, derefter lange-, så ringe- og til sidst lillefinger. Gentog bevægelsen.
Højre tiptoppede på fingrespidserne fra laptoppen til pølen af varmt, fedtet blod til højre. Nogle af pillerne var delvist opløst i den tætte masse af rød kropsvæske. Hun kiggende betaget direkte op i den gabende, amputerede arm, hvorfra blodet pulsede ud som tung sommerregn gennem et nedløbsrør. Flosset knogle og iturevet kød. Højre greb fat i nedstrygeren og sprang i grand jeté fra skrivebordet og over på Kvinde. Med blide strøg og Anna Pavlovansk præcision savede hun frem og tilbage. Penetrerede overhuden og fortsatte nænsomt ned gennem leddet mellem håndrods- og underarmsknoglerne. Venstre gav Kvinde en ilter fuckfinger.
Hænderne flettede fingrene i et længe ventet fagntag, begge frigjorte af kødets lænker og sindets fængsel. Stadig sammenflettet begyndte de at rotere tommelfingrene rundt om hinanden. Planlagde, hvad de skulle bruge deres nyvundne frihed til.
Vi bryder os ikke om bordeaux vi bryder os ikke om bordeaux vi bryder os ikke om bordeaux vi bryder os ikke om bordeaux vi bryder os ikke om bordeaux vi bryder os ikke om bordeaux vi bryder os ikke om bordeaux vi bryder os ikke om bordeaux vi bryder os ikke om bordeaux vi bryder os ikke om bordeaux vi bryder os ikke om bordeaux …
Klik-klik-klik, klik. Klik.
