Eksistentialistisk poesi af Nicoline Kjærsgaard Møller
Skrevet år 2019
Vi ved ingenting. Ingenting om noget eller nogen. Hvis vi ikke er døde, kommer der med garanti en dag igen i morgen. Det kan vi forholde os til, men vi ved ingenting.
Og dog. Hvis vi trods alt ved noget, så er det, at vi er. Vi eksisterer – og dét i symbiose med uforudsigeligheden.
Vi lever. Vi dør. Og alt derimellem er ukendt.
Livets paradigme.
Vi kan spinde, og vi kan væve. Hvis tilværelsen var et tæppe, kan vi have håb, forventning og planer om et mønster, der snor sig ad sirlige, genkendelige stier fra begyndelse til slutning. Blot som simpelt sildeben, diamant, basket eller twill. Trådene føres over og under hinanden i en uløselig forbindelse af teksturer, farver og former.
Men trådene kan vise sig at være for korte. De kan blive møre. Eller de kan være snoet højre om i stedet for venstre om.
I dag er vi
I går var vi
I morgen er vi måske
Livets paradigme.
Vores tæppe vil aldrig være blot. Det er en uforudsigelig Jacquard.
Vi er, og der kommer en ny dag i morgen.
Lad dig indhylle.
